VÆRNEPLIGT I DANMARK. 
AF GENERALMAJOR P. KIÆRSKOU.

Chefen for Hærens Operative Kommando
Generalmajor Poul Kiærskou.

VÆRNEPLIGT I DANMARK.

Indledning.
Jeg har tidligere været citeret for min holdning til værnepligt. I dette indlæg vil jeg uddybe mine synspunkter og gennemgå nogle af de fordele, som værnepligten giver det samlede Forsvar.

Det danske forsvar har i dag en god og fleksibel personelsammensætning. Det samlede personel består i princippet af værnepligtige, fastansat personel og det frivillige hjemmeværn. Man kan ligefrem tale om ”den danske model” for værnepligt. Modellen giver mulighed for en løbende rekruttering fra værnepligtsstyrken af frivilligt personel til de internationale operationer og reaktionsstyrkerne. Den er endvidere et afgørende grundlag for evnen til at tilpasse og evt. genopbygge hærens styrkeniveauer til den til enhver tid gældende sikkerhedspolitiske situation. 

Der opnås i den forbindelse en balance mellem friskning og fastholdelse af den nødvendige professionalisme gennem et godt uddannelsesmiljø, til gavn for såvel enheder som førere. Herudover giver modellen et godt grundlag for rekruttering til den faste kadre af fastansatte konstabler, befalingsmænd af sergentgruppen og officerer, ligesom den tilsikrer Forsvaret en bred forankring i samfundet. 

Der er således tale om rationel udnyttelse af de rådige ressourcer. Den almindelige værnepligt er den bærende kraft for modellen, og det er derfor afgørende, at værnepligten opretholdes i Danmark såvel af militærfaglige som af holdningsmæssige grunde. Samlet set tilsikrer den danske model

”et professionelt forsvar baseret på værnepligt”.

- - - - - - - - - - - - - - - - -

Værnepligtige som rekrutteringsbase for fast ansat personel, for personel til internationale operationer samt for personel til reaktionsstyrker.

Værnepligtige i hæren, der efter afslutning af den første samlede uddannelse rekrutteres til hærens reaktionsstyrker, udgør den primære rekrutteringskilde. Det samlede behov for personel fra værnepligtsstyrken til hærens reaktionsstyrker andrager i alt ca. 4200 personer, heraf ca. 3750 til Den Danske Internationale Brigade (DIB). Det afspejler en målsætning om, at 80 % af disse styrker skal være kontraktansat personel og 20 % skal være fast personel.
Det årlige rekrutteringsbehov til hærens reaktionsstyrker andrager ca. 1050 personer.

Erfaringsmæssigt er det muligt at rekruttere ca. 15 % af det samlede værnepligtsindtag, hvilket indikerer behov for ca. 7000 værnepligtige pr. år til hæren. Hæren har derfor et behov for løbende at uddanne et tilstrækkeligt antal værnepligtige. Ved evt. manglende rekruttering af rådighedspersonel fra værnepligtsstyrken - og i spidsbelastningsperioder - vil den hjemlige struktur i stedet blive stærkt belastet med afgivelse af fast tjenestegørende personel til reaktionsstyrkerne og til internationale missioner. 

Værnepligtige repræsenterer desuden hele spektret af samfundets uddannelser og holdninger samt manuelle og intellektuelle færdigheder. Dette forøger i væsentlig grad mandskabets brede kvalitet og tilsikrer, at rekrutteringsgrundlaget for fastansatte konstabler, befalingsmænd af sergentgruppen og officerer til alle tre værn bliver bredt og har den fornødne kvalitet. 

Ved som alternativ alene at basere Forsvaret på fast ansat personel ville hvervning blive konjunkturafhængig. Således vil Forsvaret, når den samfundsmæssige beskæftigelsessituation er god, potentielt have vanskeligt ved at hverve tilstrækkeligt personel af rette kvalitet. Dette forhold vil have afsmittende effekt på alle niveauer. 

Udenlandske erfaringer understreger denne problemstilling, ligesom det ikke med de nuværende økonomiske rammer ville være muligt at fastholde Forsvarets nuværende kapacitet bl.a. til internationale operationer. Danmark yder i forhold til landets størrelse netop baseret på ”den danske model” et meget betragteligt bidrag til internationale, fredsstøttende missioner.

Demokrati og værnepligt.
Landets sikkerhed, herunder forsvaret af fred og frihed, er gennem værnepligt et anliggende for hele folket. 
Det kan ikke udelukkes, at et forsvar, som alene baseres på fast ansat personel, bliver en isoleret del af samfundet - en stat i staten - der er fremmedgjort i forhold til det omgivende samfund. Til sammenligning kan det anføres, at England og USA bl.a. derfor har etableret en forsvarsreserve i form af henholdsvis Territorial Army og National Guard, som bl.a. har til formål at skabe et naturligt bånd mellem befolkning og forsvar.

Værnepligtige er et værdifuldt bindeled mellem Forsvaret og befolkningen. De medvirker til at skabe forståelse for Forsvarets situation. Samtidig opnås der en løbende påvirkning af Forsvaret gennem de holdninger og krav, som de værnepligtige møder med. Det bidrager til, at Forsvaret bringes i harmoni med synspunkter og forventninger i brede dele af befolkningen, således at en isolering og fremmedgørelse overfor det øvrige samfund undgås. Borgeren bliver integreret i en af samfundets grundlæggende suverænitetsbevarende funktioner og føler det derved mere naturligt at tage et medansvar.

Almindelig værnepligt omfatter principielt alle uanset oprindelse, erhverv mv. Forsvaret bibringes således en holdningsmæssig mangeartethed, ligesom den enkelte værnepligtige får et bredt kendskab til medborgere af alle samfundslag. Når Forsvaret er baseret på alle grene af samfundet, vil overvejelser om dets anvendelse være bedst muligt forankret i den ansvarlige politiske beslutningsproces. 

Værnepligt og ressourcebehov.
Alternativet til et forsvar baseret på uddannelse af værnepligtige vil være et stående forsvar bemandet med fastansat personel og evt. reaktionsstyrkepersonel.
Opretholdelse af et forsvar alene baseret på fastansat personel vil formentlig være muligt, men næppe økonomisk realistisk - især ikke hvis det nuværende niveau for det danske internationale engagement ønskes opretholdt. Ressourceforbruget vurderes i så tilfælde at være ude af proportioner med de foreliggende opgaver samt samfundets størrelse og dets økonomiske formåen i forhold til andre prioriterede opgaver. 

Dette kan sammenfattes således: Et forsvar bemandet med fast ansat personel er enten meget dyrere eller meget mindre. 
Konsekvenserne af at fravælge værnepligten kan dermed være meget betydelige i forhold til Danmarks anseelse i international sammenhæng, herunder dansk anseelse og troværdighed i relation til NATO-samarbejdet, inkl. muligheden for at bidrage til internationale operationer på det hidtidige niveau. 

Værnepligten er et hensigtsmæssigt element i et forsvar, der har begrænsede ressourcer til disposition, men som skal løse forskelligartede og krævende opgaver. Dette forhold afspejles også i Forsvaret i dag. Mens de mere uddannelseskrævende funktioner bemandes med fast ansat personel, er det således muligt at bemande et betydeligt antal funktioner baseret på værnepligtige med en kortere og dermed mere ressourcebesparende uddannelse. Udfra en bred ressourcemæssig betragtning vil det således ikke være rationelt at afskaffe den almindelige værnepligt til fordel for udelukkende fastansat personel. 
Hærens nuværende styrkestruktur tilvejebringer således en hensigtsmæssig ”værktøjskasse”, der både anvendes til løsning af opgaver i rammen af reaktionsstyrker i det internationale engagement og til friskning af den fastsatte mobiliseringsstyrke. 

Anvendelse af værnepligtige i forhold til den teknologiske udvikling.
Det er i debatten om bevarelse af værnepligt fremført, at den teknologiske udvikling - også inden for forsvarsområdet - på mange områder umuliggør anvendelse af værnepligtige. Denne opfattelse er jeg ikke enig i. Netop den teknologiske udvikling medfører, at højteknologisk militært materiel generelt vil blive lettere at betjene og vedligeholde. 

Udviklingen og det generelle civile uddannelsesniveau medfører endvidere, at de værnepligtige generelt inden aftjening af værnepligt har tilegnet sig forudsætninger for omgang med sådant materiel. Således vurderes det, at værnepligtigt personel med en rimelig værnepligtstid fortsat kan uddannes og trænes til at varetage en lang række af Forsvarets funktioner. Vi tilstræber desuden, at værnepligtige med særlige uddannelsesmæssige forudsætninger anvendes i funktioner, hvor deres civile uddannelse kan nyttiggøres.

Værnepligtens sociale og udviklende dimension.
Mange danskere fremhæver den værdi, der for det unge menneske ligger i at have aftjent værnepligt. Denne anskuelse kan jeg erklære mig enig i. Den værnepligtige soldat har efter værnepligtstjenesten lært at samarbejde med kammerater fra andre egne af landet og fra andre samfundslag, kender grænserne for sin ydeevne fysisk og psykisk og har lært præcision og ansvarlighed både i relation til medmennesker og materiel. Endvidere har han eller hun lært at sætte sin personlige magelighed og frihed til side for fællesskabet, ligesom man lærer at have ansvar eller medansvar for at nå et givet mål. Den værnepligtige befalingsmand har desuden lært at have ansvar for andre samt at uddanne, lede og føre dem.

Andre landes forsvar.
Sammenligner vi os med andre nationer, kan jeg tilføje, at ud af de nuværende 19 NATO lande opretholder ca. halvdelen en eller anden form for værnepligt. De øvrige nationer råder over ordninger med udelukkende fast ansat personel. De nærmest liggende lande, heriblandt de nordiske lande, Tyskland og de baltiske lande fastholder systemer baseret på værnepligt. Det er i øvrigt en suveræn national afgørelse at træffe beslutning om værnepligtens videreførelse.

Uddannelsesmæssige forhold.
Uddannelsens kvalitet udgør grundlaget for en troværdig indsats, og strukturen skal være i stand til at levere veluddannede enheder. For enheder, der med kort varsel skal kunne løse operative opgaver i FN-, OSCE- eller NATO-regi, er der krav om, at produktionsapparatet kan levere færdigt uddannede enheder med fuldt uddannet fast ansat personel og personel på reaktionsstyrkekontrakter. Uddannelse af samlede enheder i taktisk og operativ ramme er derfor et centralt element, som jeg ligeledes mener bør vægtes i debatten. 

Uden en forsvarlig og nødvendig uddannelse, fyldestgørende øvelsesvirksomhed og muligheden for at opretholde den nødvendige ekspertise og professionalisme vil grundlaget for effektiv indsættelse af hærens enheder i bl.a. NATO-, FN-, OSCE- og nationalt regi gradvist blive svækket, og opgaverne - særligt de internationale opgaver - vil dermed ikke kunne løses tilfredsstillende. Vi skal derfor tænke os grundigt om, før den nuværende velprøvede værnepligtsmodel evt. overvejes ændret. Udgangspunktet må være kravene til Forsvarets opgaveløsning, herunder omfanget af det internationale engagement. Den nuværende ordning virker godt i forhold til de eksisterende krav og behov.

Afslutning.
Hæren uddanner den enkelte soldat til så bred en anvendelse som muligt. Dette princip giver den enkelte soldat en helhedsopfattelse, en uddannelse og udvikling, som - sammen med den værnepligtiges civile baggrund og holdninger - skønnes at være medvirkende til den høje kvalitet, som danske soldater generelt besidder. Denne kvalitet er bl.a. kommet til udtryk i f. m. det internationale engagement. Jeg kan derfor konkludere, at fastholdelse af den nuværende bredde i uddannelsen af værnepligtige er væsentlig for kvaliteten af såvel den enkelte soldat som af enhederne.

Jeg har ovenfor skitseret nogle af mine holdninger til værnepligten. Som det fremgår af indledningen er det min opfattelse, at ”den danske model” på bedste måde tilvejebringer forudsætningerne for imødekommelse af hærens personelbehov til såvel de internationale operationer som på alle øvrige områder. Modellen har siden starten af 1990`erne vist sig overordentlig bæredygtig og fleksibel og har muliggjort udsendelse af adskillige tusinde mand siden da. Jeg har ikke den fjerneste tvivl om, at modellen også kan anvendes i de næste mange år. 

Poul Kiærskou.
Artiklen har været bragt i De Danske Soldateforeningers Landsråds blad "Vedetten"
i  marts 2003.
De røde markeringer i teksten står for Webmasters egen regning.
--------------------------------------------------------------------------------

HOK i tal 
Myndigheder 25 
Ansatte ca. 15000 
International tjeneste ca. 1000 
Køretøjer ca. 7000 

Webmaster: Peter Horsten.