VÆRNEPLIGT
I DANMARK.
Chefen
for Hærens Operative Kommando
VÆRNEPLIGT I DANMARK. Indledning.
Det danske forsvar har i dag en god og fleksibel personelsammensætning. Det samlede personel består i princippet af værnepligtige, fastansat personel og det frivillige hjemmeværn. Man kan ligefrem tale om ”den danske model” for værnepligt. Modellen giver mulighed for en løbende rekruttering fra værnepligtsstyrken af frivilligt personel til de internationale operationer og reaktionsstyrkerne. Den er endvidere et afgørende grundlag for evnen til at tilpasse og evt. genopbygge hærens styrkeniveauer til den til enhver tid gældende sikkerhedspolitiske situation. Der opnås i den forbindelse en balance mellem friskning og fastholdelse af den nødvendige professionalisme gennem et godt uddannelsesmiljø, til gavn for såvel enheder som førere. Herudover giver modellen et godt grundlag for rekruttering til den faste kadre af fastansatte konstabler, befalingsmænd af sergentgruppen og officerer, ligesom den tilsikrer Forsvaret en bred forankring i samfundet. Der er således tale om rationel udnyttelse af de rådige ressourcer. Den almindelige værnepligt er den bærende kraft for modellen, og det er derfor afgørende, at værnepligten opretholdes i Danmark såvel af militærfaglige som af holdningsmæssige grunde. Samlet set tilsikrer den danske model ”et professionelt forsvar baseret på værnepligt”. - - - - - - - - - - - - - - - - - Værnepligtige som rekrutteringsbase for fast ansat personel, for personel til internationale operationer samt for personel til reaktionsstyrker. Værnepligtige
i hæren, der efter afslutning af den første samlede uddannelse
rekrutteres til hærens reaktionsstyrker, udgør den primære
rekrutteringskilde. Det samlede behov for personel fra værnepligtsstyrken
til hærens reaktionsstyrker andrager i alt ca. 4200 personer, heraf
ca. 3750 til Den Danske Internationale Brigade (DIB). Det afspejler en
målsætning om, at 80 % af disse styrker skal være kontraktansat
personel og 20 % skal være fast personel.
Erfaringsmæssigt er det muligt at rekruttere ca. 15 % af det samlede værnepligtsindtag, hvilket indikerer behov for ca. 7000 værnepligtige pr. år til hæren. Hæren har derfor et behov for løbende at uddanne et tilstrækkeligt antal værnepligtige. Ved evt. manglende rekruttering af rådighedspersonel fra værnepligtsstyrken - og i spidsbelastningsperioder - vil den hjemlige struktur i stedet blive stærkt belastet med afgivelse af fast tjenestegørende personel til reaktionsstyrkerne og til internationale missioner. Værnepligtige repræsenterer desuden hele spektret af samfundets uddannelser og holdninger samt manuelle og intellektuelle færdigheder. Dette forøger i væsentlig grad mandskabets brede kvalitet og tilsikrer, at rekrutteringsgrundlaget for fastansatte konstabler, befalingsmænd af sergentgruppen og officerer til alle tre værn bliver bredt og har den fornødne kvalitet. Ved som alternativ alene at basere Forsvaret på fast ansat personel ville hvervning blive konjunkturafhængig. Således vil Forsvaret, når den samfundsmæssige beskæftigelsessituation er god, potentielt have vanskeligt ved at hverve tilstrækkeligt personel af rette kvalitet. Dette forhold vil have afsmittende effekt på alle niveauer. Udenlandske erfaringer understreger denne problemstilling, ligesom det ikke med de nuværende økonomiske rammer ville være muligt at fastholde Forsvarets nuværende kapacitet bl.a. til internationale operationer. Danmark yder i forhold til landets størrelse netop baseret på ”den danske model” et meget betragteligt bidrag til internationale, fredsstøttende missioner. Demokrati
og værnepligt.
Værnepligtige er et værdifuldt bindeled mellem Forsvaret og befolkningen. De medvirker til at skabe forståelse for Forsvarets situation. Samtidig opnås der en løbende påvirkning af Forsvaret gennem de holdninger og krav, som de værnepligtige møder med. Det bidrager til, at Forsvaret bringes i harmoni med synspunkter og forventninger i brede dele af befolkningen, således at en isolering og fremmedgørelse overfor det øvrige samfund undgås. Borgeren bliver integreret i en af samfundets grundlæggende suverænitetsbevarende funktioner og føler det derved mere naturligt at tage et medansvar. Almindelig værnepligt omfatter principielt alle uanset oprindelse, erhverv mv. Forsvaret bibringes således en holdningsmæssig mangeartethed, ligesom den enkelte værnepligtige får et bredt kendskab til medborgere af alle samfundslag. Når Forsvaret er baseret på alle grene af samfundet, vil overvejelser om dets anvendelse være bedst muligt forankret i den ansvarlige politiske beslutningsproces. Værnepligt
og ressourcebehov.
Dette
kan sammenfattes således: Et forsvar bemandet med fast ansat personel
er enten meget dyrere eller meget mindre.
Værnepligten
er et hensigtsmæssigt element i et forsvar, der har begrænsede
ressourcer til disposition, men som skal løse forskelligartede og
krævende opgaver. Dette forhold afspejles også i Forsvaret
i dag. Mens de mere uddannelseskrævende funktioner bemandes med fast
ansat personel, er det således muligt at bemande et betydeligt antal
funktioner baseret på værnepligtige med en kortere og dermed
mere ressourcebesparende uddannelse. Udfra en bred ressourcemæssig
betragtning vil det således ikke være rationelt at afskaffe
den almindelige værnepligt til fordel for udelukkende fastansat personel.
Anvendelse
af værnepligtige i forhold til den teknologiske udvikling.
Udviklingen og det generelle civile uddannelsesniveau medfører endvidere, at de værnepligtige generelt inden aftjening af værnepligt har tilegnet sig forudsætninger for omgang med sådant materiel. Således vurderes det, at værnepligtigt personel med en rimelig værnepligtstid fortsat kan uddannes og trænes til at varetage en lang række af Forsvarets funktioner. Vi tilstræber desuden, at værnepligtige med særlige uddannelsesmæssige forudsætninger anvendes i funktioner, hvor deres civile uddannelse kan nyttiggøres. Værnepligtens
sociale og udviklende dimension.
Andre
landes forsvar.
Uddannelsesmæssige
forhold.
Uden en forsvarlig og nødvendig uddannelse, fyldestgørende øvelsesvirksomhed og muligheden for at opretholde den nødvendige ekspertise og professionalisme vil grundlaget for effektiv indsættelse af hærens enheder i bl.a. NATO-, FN-, OSCE- og nationalt regi gradvist blive svækket, og opgaverne - særligt de internationale opgaver - vil dermed ikke kunne løses tilfredsstillende. Vi skal derfor tænke os grundigt om, før den nuværende velprøvede værnepligtsmodel evt. overvejes ændret. Udgangspunktet må være kravene til Forsvarets opgaveløsning, herunder omfanget af det internationale engagement. Den nuværende ordning virker godt i forhold til de eksisterende krav og behov. Afslutning.
Jeg har ovenfor skitseret nogle af mine holdninger til værnepligten. Som det fremgår af indledningen er det min opfattelse, at ”den danske model” på bedste måde tilvejebringer forudsætningerne for imødekommelse af hærens personelbehov til såvel de internationale operationer som på alle øvrige områder. Modellen har siden starten af 1990`erne vist sig overordentlig bæredygtig og fleksibel og har muliggjort udsendelse af adskillige tusinde mand siden da. Jeg har ikke den fjerneste tvivl om, at modellen også kan anvendes i de næste mange år. Poul
Kiærskou.
HOK
i tal
Webmaster: Peter Horsten. |