|
45 års JUBILÆET.
Søndag den 2. november
samledes 27 gamle gardere fra holdet til en hyggelig dag.
Over 70 af de 119 fra holdet,
der stadigvæk "rører på sig", havde svaret på
indbydelsen.
De fleste der ikke kunne
komme til stede meddelte, at de kom om 5 år når vi fejrede
"rundt jubilæum".
Under paraden kom Oberst
Rytter ind på Livgardens internationale indsats og, meget a pro pos,
var det lykkedes årgangen at få premierløjtnant J. C.
Jensen fra Livgardens Internationale Center til at give en fremragende,
45 minutters gennemgang af Livgardens internationale opgaver inden vi gik
i gang med frokosten i Høvelte. Gennemgangen blev gennemført
som en power point præsentation og de 45 minutter føltes som
20. Undertegnede har læst meget om Livgardens indsats i Kosovo, men
denne gennemgang satte alt det skrevne helt i skyggen.
Der er, helt sikkert, andre
boller på suppen ved Livgarden end for 45 år siden, selv om
der ikke er sket nogen egentlige ændringer i vagttjenesten.
Frokosten var, som ventet,
særdeles hyggelig og vellykket.
Billeder fra sammenkomsten
vises længere nede på siden.
Jeg blev bedt om at bringe
en liste med numre og navne. Den kan du finde under denne meddelelse. Hvis
der ud for navnet står "FORSVUNDET", betyder det at det aldrig er
lykkedes mig at finde den pågældendes adresse, selv om jeg
har prøvet med folkeregisteret allerede for mange år siden.
Du kan nu også se
et portrætgalleri. Billedene er forstørrelser fra det gamle
holdbillede. (Klik på numrene over denne ramme.)
Yderligere oplysninger om
adresser med videre på gardere fra "stuen" - eller på enkelte
gardere fra holdet vil også fremover kunne rekvireres hos mig, men
en adresseliste vil ikke blive lagt på nettet, så udenforstående
kan se adresserne.
E-mail adresser er skrevet
ud for de, der har en e-mail adresse, som jeg kender, men alle adresserne
er forsynet med et xx før selve adressen, således at de automatiske
søgemaskiner, der "støvsuger" internettet for e-mail adresser,
ikke kan downloade brugbare adresser.
Ved 45 års jubilæet
blev det vedtaget, at om 5 år holder SEP 58 som tidligere sin egen
sammenkomst på trods af at Livgarden samme år i juni holder
sin 350 års fødselsdag.
Det blev også vedtaget,
at der skulle udsendes to indbydelser.
Den første allerede
tidligt på foråret 2008, så alle har mindst ½
års varsel til at reservere dagen.
998 Per Stabrand tilbød
at producere sange til 50 års jubilæet sammen med 949 Frank
Fischer.
Jeg har, som tidligere, deponeret
opdaterede lister (papir og komma formateret diskette) hos
044 Tonny Karl Schwartz
054 Ole Skjoldager Wølck
og
055 Jørgen Sverker
Nilsson
således at data ikke
går tabt hvis der sker mig noget inden 50 års jubilæet.
Med mange hilsener
940
/ Peter. (E-mail: xxpeter@horsten.com
) (Husk at fjerne xx før adressen.) |