Efter at "Garderforeningen" i 1885 var blevet stiftet i København, blev der dannet tilsvarende foreninger andre steder i landet. Den næste var "Den Fyenske Garderforening", der blev stiftet i 1889.
Allerede i 1891 havde Garderforeningens første formand, H. P. Løber (garder fra 1861) foreslået et samarbejde mellem foreningerne, men ideen havde ikke vundet genklang.
Ved Livgardens 250 års jubilæum i 1908 var der 8 garderforeninger, Garderforeningen i København havde 552 medlemmer.
Festlighederne i anledning af jubilæet varede tre dage og blev arrangeret i samarbejde mellem Livgarden og Garderforeningen i København, men i festudvalget indgik repræsentanter for de andre garderforeninger. Ikke mindre end 3385 gamle gardere fra hele landet deltog i arrangementerne.
Dagen efter jubilæet var der indkaldt til møde på restaurant Wivel for at drøfte "Forslag til dannelse af en centralforening for gardere i Danmark". Det blev vedtaget at nedsætte et udvalg, der skulle udarbejde forslag til love for sammenslutningen. Garderforeningen i København havde, som den eneste forening, et egentligt medlemsblad: "Garderforeningens Medlemsblad" og redaktionen gjorde sig nu umage for at udvikle bladet til et bindeled mellem foreningerne, idet man anmodede de andre foreninger om at indsende meddelser af fælles interesse til bladet - hvorefter flere af de andre foreninger bestilte bladet til deres medlemmer.
Det var dog først ved et møde i Horsens 21. maj 1911 at det blev vedtaget at danne en sammenslutning,  "De Danske Garderforeningers Fællesrepræ- sentation".
Garderforeningen i København stillede sit medlemsblad til rådighed indtil det første nummer af "Garderbladet" udkom i 1912. "Garderbladet" blev de første år redigeret af Garderforeningen i København's sekretær, grosserer Carl Sigvardsen. Den linie, som den første redaktør lagde er fulgt helt op til nyeste tid, men det store antal foreninger, der er kommet til siden har naturligvis medført ændringer i hvor megen spalteplads der er til rådighed for Garderforeningen i København og for artikler af interesse for alle medlemmer.

I 1913 blev det kronede DG vedtaget som fælles mærke for alle medlemmer af garderforeningerne. Mærket blev godkendt af kong Christian X og DG'et stod for "Danske Gardister". Under 2. verdenskrig blev det tysk inspirerede "gardister" ændret til "gardere".

"De Danske Garderforeningers Fællesrepræsentation", i daglig tale kaldet "De Danske Garderforeninger" består af et præsidium og et repræsentantskab, med den opgave at varetage de samvirkende garderforeningers fælles interesser og at virke for gardersagens hovedformål.

Præsidiet består af en præsident og vicepræsidenter, der vælges lokalt i Nordjylland, Midtjylland, Sydjylland, Fyn, Sjælland og øerne samt udlandet (DGU).
Præsidiet har et sekretariat, der har kontor på Livgardens Kaserne i København og præsidiet udgiver Garderbladet, der udkommer 11 gange om året.

© Peter Horsten. April 2004.