Garderbladet.  December 1922.

Garderbladet havde i decembernummeret 1922 to historier om kongehuset.

Den ene var, at Kong Christian X's søster, Prinsesse Dagmar (1890 - 1961), den 23. november 1922 indgik ægteskab med hofjægermester, godsejer Jørgen Castenskiold (1893 -1978). 
Prinsesse Dagmars og Jørgen Castenskiolds næstældste søn, Christian Castenskiold (født 1926) blev garder og løjtnant af reserven inden han tog til USA, hvor han endnu en gang måtte aftjene værnepligtigt. På grund af gode sprogkundskaber i tysk slap han for at komme til Korea, og han gjorde det meste af tiden i den amerikanske hær tjeneste som tolk i Tyskland. Senere blev han forretningsmand i USA, og han var i mange år salgschef for SAS i det vestlige USA.
Han blev formand for Californiens Garderforening og vicepræsident i DGU, og da Lauritz Melchior døde i 1972 varetog han til 1980 hvervet som præsident for DGU og vicepræsident i De Danske Garderforeninger.
Christian Castenskiold er stadig aktiv i Californiens Garderforenings bestyrelse.

Den anden begivenhed var, at Prins Aage forlod Livgarden. Prins Aage var en meget populær officer, både blandt de værnepligtige gardere og blandt officererne.
Den egentlige grund til at prinsen rejste, pengemangel, er ikke nævnt i Garderbladet.
I 1922 kunne man ikke leve af en officersløn. De fleste officerer var fra godsejerfamilier og havde penge med hjemmefra. Hvis man ikke havde det, måtte man prøve på at blive "godt gift" med en pige, der bragte penge ind i ægteskabet. Det var først så sent som i midten af 1960'erne at officererne kom med i den fællesakademiske lønramme og fik en rimelig løn. 
Landmandsbanken krakkede i 1922.
Kong Christian X og hans bror Prins Harald mistede mange penge ved krakket. Værre gik det ud over kongens farbror, Prins Valdemar, men hårdest ramt blev Prins Valdemars søn Prins Aage.
Prins Aage måtte derfor finde et sted, hvor han kunne få en ordentlig løn som officer, og de eneste steder hvor man fik en rimelig løn som officer var i Fremmedlegionen og de belgiske kolonitropper. Prins Aages mor var den franskfødte Prinsesse Marie, derfor var valget givet.
Ligesom i Livgarden blev Prins Aage meget populær i Fremmedlegionen, hvor han endte sin karriere som bataljonschef. Han var så populær i Legionen, at da Frankrig opgav sine kolonier i Nordafrika, og trak sig ud af Marokko, gravede Legionen hans kiste op og tog den med til det nye hovedkvarter i Frankrig, hvor Prins Aage blev genbegravet. Det var en ære, som Legionen kun viste tre personer: Legionens stifter, en menig legionær - og Prins Aage.
I 1923 blev Prins Aage udnævnt til æresmedlem af Garderforeningen I København, i øvrigt samtidigt med Prins Knud (bror til den senere Kong Frederik IX) og den siamesiske prins Klang.
I 1927 udkom på dansk "Tre Aars Kampe i Fremmedlegionen" hvori Prins Aage  fortæller om sin tjeneste i Fremmedlegionen fra 1923 - 1925. Det har været en meget barsk periode, hvor både Fremmedlegionen og dens modstandere i Marokko havde meget store tab.
Bogen kan stadigvæk lånes hos Københavns Kommunes Biblioteker.
Prins Aage afgik ved døden i Taza, Marokko, den  29. februar 1940.

P.H.H. Oktober 2005.

 
 



Link til: 
Californiens Garderforenings Internetside -  med billeder af bl. a. sønnen, Christian Castenskiold. Klik  HER.
De Danske Garderforeninger i Udlandet. (DGU.)  Klik HER.
GARDERPORTAL.  Klik HER.