| Garderbladet. December 1922.
Garderbladet havde i decembernummeret
1922 to historier om kongehuset.
Den ene var, at Kong Christian
X's søster, Prinsesse Dagmar (1890 - 1961), den 23. november 1922
indgik ægteskab med hofjægermester, godsejer Jørgen
Castenskiold (1893 -1978).
Prinsesse Dagmars og Jørgen
Castenskiolds næstældste søn, Christian Castenskiold
(født 1926) blev garder og løjtnant af reserven inden han
tog til USA, hvor han endnu en gang måtte aftjene værnepligtigt.
På grund af gode sprogkundskaber i tysk slap han for at komme til
Korea, og han gjorde det meste af tiden i den amerikanske hær tjeneste
som tolk i Tyskland. Senere blev han forretningsmand i USA, og han var
i mange år salgschef for SAS i det vestlige USA.
Han blev formand for Californiens
Garderforening og vicepræsident i DGU, og da Lauritz Melchior døde
i 1972 varetog han til 1980 hvervet som præsident for DGU og vicepræsident
i De Danske Garderforeninger.
Christian Castenskiold er
stadig aktiv i Californiens Garderforenings bestyrelse.
Den anden begivenhed var,
at Prins Aage forlod Livgarden. Prins Aage var en meget populær officer,
både blandt de værnepligtige gardere og blandt officererne.
Den egentlige grund til
at prinsen rejste, pengemangel, er ikke nævnt i Garderbladet.
I 1922 kunne man ikke leve
af en officersløn. De fleste officerer var fra godsejerfamilier
og havde penge med hjemmefra. Hvis man ikke havde det, måtte man
prøve på at blive "godt gift" med en pige, der bragte penge
ind i ægteskabet. Det var først så sent som i midten
af 1960'erne at officererne kom med i den fællesakademiske lønramme
og fik en rimelig løn.
Landmandsbanken krakkede
i 1922.
Kong Christian X og hans
bror Prins Harald mistede mange penge ved krakket. Værre gik det
ud over kongens farbror, Prins Valdemar, men hårdest ramt blev Prins
Valdemars søn Prins Aage.
Prins Aage måtte derfor
finde et sted, hvor han kunne få en ordentlig løn som officer,
og de eneste steder hvor man fik en rimelig løn som officer var
i Fremmedlegionen og de belgiske kolonitropper. Prins Aages mor var den
franskfødte Prinsesse Marie, derfor var valget givet.
Ligesom i Livgarden blev
Prins Aage meget populær i Fremmedlegionen, hvor han endte sin karriere
som bataljonschef. Han var så populær i Legionen, at da Frankrig
opgav sine kolonier i Nordafrika, og trak sig ud af Marokko, gravede Legionen
hans kiste op og tog den med til det nye hovedkvarter i Frankrig, hvor
Prins Aage blev genbegravet. Det var en ære, som Legionen kun viste
tre personer: Legionens stifter, en menig legionær - og Prins Aage.
I 1923 blev Prins Aage udnævnt
til æresmedlem af Garderforeningen I København, i øvrigt
samtidigt med Prins Knud (bror til den senere Kong Frederik IX) og den
siamesiske prins Klang.
I 1927 udkom på dansk
"Tre Aars Kampe i Fremmedlegionen" hvori Prins Aage fortæller
om sin tjeneste i Fremmedlegionen fra 1923 - 1925. Det har været
en meget barsk periode, hvor både Fremmedlegionen og dens modstandere
i Marokko havde meget store tab.
Bogen kan stadigvæk
lånes hos Københavns Kommunes Biblioteker.
Prins Aage afgik ved døden
i Taza, Marokko, den 29. februar 1940.
P.H.H. Oktober 2005. |